Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om undervisningen

Undervisningen tager fagligt udgangspunkt i elevens kompetencer og potentiale. Vi underviser i folkeskolens fagrække.

Undervisningen tilrettelægges individuelt for den enkelte elev. Der vil være undervisning, hvor eleverne undervises sammen i gruppen, og der undervisningsdifferentieres og individuelt tilrettelagt undervisning med elevdifferentiering.

Fagene dansk, matematik og engelsk er skemalagt, mens øvrige fag i mange tilfælde vil være placeret skemamæssigt som temafag, hvor der arbejdes mere tværfagligt.

Når en elev er visiteret til Tårnbygårdsskolen, ser vi undervisningen med blik for det hele barn, hvor vi både ser på social læring, faglig læring og personlig læring.

På Tårnbygårdsskolen tester vi som udgangspunkt alle elever med diagnostiske test i dansk og matematik en gang årligt. Dette sker i efteråret. Vi anvender diagnostiske test fra forlaget Hogrefe. I matematik bruges MAT-prøver og i dansk stave- og læseprøver. Eleven bliver testet med test, der passer til elevens faglige niveau. Den yngste gruppe (skolestartere) testes først i foråret. Resultaterne af de diagnostiske test vil fremgå af elevens statusplan, der også udarbejdes i efteråret. Testresultaterne kan ikke stå alene, men skal sammenholdes med evalueringen af den daglige undervisning. Testresultaterne bruges til at planlægge og evaluere elevens undervisning samt give et årligt nedslag på det faglige niveau.

Vi bruger nationale overgangstest i de tilfælde, hvor det giver mening i forhold til elevens faglige niveau.