Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældregruppe på Facebook

Kære forældre på Tårnbygårdsskolen 

Forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen har oprettet en Facebook-gruppe, som udelukkende er for jer forældre. FB-gruppen er altså IKKE skolens, ingen ansatte bliver en del af gruppen, så al kommunikation med skolen skal fortsat ske via Aula.

Forældrerepræsentanternes ide med FB-gruppen er, at I forældre kan bruge den under disse vilkår og rammer:

Om Tårnbygårdsskolens forældregruppe
Gruppen er til opslag og debat om alt, hvad der måtte have generel interesse for vi forældre til børn på Tårnbygårdsskolen. Her kan vi dele viden, inspiration og andet nyttigt, der ikke har sin naturlige plads i Aula. Det kan være alt fra vores børns udfordringer og adfærd, links til kurser eller artikler, erfaring med medicin, hjælpemidler samt tips, tricks og erfaringer med at få familie- og skoleliv til at fungere.

Gruppen afløser altså ikke Aula, som stadig er den rette kanal for kommunikation mellem skolen og forældre. Til klasse-målrettede opslag bedes I evt. oprette jeres egen gruppe i hver klasse, eller blot anvende Aula : )

Etik: Gruppen er udelukkende for forældre (inkl. dem af 'pap') til børn og kommende børn på Tårnbygårdsskolen.

Man anmoder om medlemskab her:

Facebook-gruppe for forældre på Tårnbygårdsskolen